Den 8 og 9 marts “Hjælp til selvhjælp” pårørende misbrugere

“Hjælp til selvhjælp” Pårørende til misbrugere, deltog i messen i 2 dage, plus opstilling fredag aften.

Der var rigtig mange stande af forskellige forretningsdrivende og politiker.

Som altid var messen godt besøgt, både lørdag og søndag.

Der var rigtig mange mennesker der gerne ville tale med “Hjælp til selvhjælp” Pårørende til misbrugere, især når der var en udstiller der var tæt på os, som havde mændenes interesse, så kom de over til en snak,  og det er rigtig dejligt, at interessen for os er så stor.

I år sad jeg alene begge dage, så jeg blev en del hæs, og træt, men det kan aldrig blive for meget, når vi ved der er så mange derude, som har problemet tæt på, en stopklods er at det altid  er tabubelagt og skyld og skam spiller en stor rolle.

Jeg håber at engang med tiden, så er det mindre skamfuldt og der tales mere åbent om det at være pårørende til en misbruger.

Der er mange penge der kan spares i samfundet til følgesygdommene, hvis alt tages alvorligt, og anerkender at alkoholisme er en sygdom.

Der var også solstråle historier der blev fortalt, samt at samfundet er begyndt at få øjnene op, for at det er invaliderende at være pårørende til en misbruger. Der er sat fokus på de pårørende som altid har været en overset gruppe.

Søndag var der også mange besøgende. På et tidspunkt troede jeg, at nu var det hunde show, for der var rigtig mange hunde, både i snor og i hundeklapvogn, i  klapvognen sad i alt 4 hunde. Der kunne ikke undgås der lød hundeglam og snerren op ad gangene.

Det var også en måde at deltage en messe på, men det var da hyggelig.

Alt får en ende, så der kun er nedtagning af udstilling tilbage, og så dukkede en af mine børn op og hjalp mig med at tage det udstillede ned og pakke bilen.

Som altid, håber “Hjælp til selvhjælp” pårørende til misbrugere at nye kommer i gruppen.

Vi ved at der altid kommer nogen, ikke de første dage efter messen, men senere.