arrangementer,  synlighed

Den 28 – 05- 24 foredrag med Allan Kurt Pedersen. “Et liv på institutioner”

Jeg var inviteret til foredrag i Aabenraa selvhjælp, for at høre om “Et liv på institution”.

 

Allan Kurt Pedersen er ikke blot en  fortæller, han er en vejleder, der åbner op for en dybere forståelse og empati overfor de mennesker der er i en lignende situation som ham.

Allan Kurt Pedersen berettede ærlig og råt om et  liv præget af  omsorgssvigt, seksuelle overgreb samt vold og husvildhed. I alt 27 gange var  Allan Kurt Pedersen anbragt.

 

Allan Kurt Pedersen fortæller sin historie med humor og alvor, humoren gør, at når jeg lytter til historien har jeg lettere ved at fortsætte med at lytte til de grusomheder børnene udsattes for daglig. Hvor de ikke bestemte over deres egen krop. Børn, som staten havde ansvar for gjorde intet, selvom de vidste at der var pædofile i en lederstilling, ansatte som tav fordi de var bange for at miste deres stilling.

Vendepunktet i Allan Kurt Pedersen liv, blev den dag Oskar Plougmand kom på besøg på den institution Allan Kurt Pedersen var anbragt på.  Oskar Plougmand var statens tilsynsførende på landets skolehjem fra 1970 til 1976.

Oskar Plougmand gjorde noget som ingen andre gjorde, han talte med børnene og spiste og sov sammen med dem.  Dengang meldte den tilsynsførende hvornår de  kom på besøg, og de spiste og talte kun med personalet og forstanderen.  Oskar Plougmand fandt rigtig mange bekymringer.

Fik en pædofil forstander fjernet og straffet. Kutymen var, at de blev flyttet til andre institutioner, så kunne den pædofile fortsætte der med sine overgreb.

Rigtig mange anbragte børn er i dag dybt taknemmelig fordi Oskar Plougmand troede dem, og ændrede deres liv.

Bøger du kan låne på biblioteket.

I dag har mange af de børn begået selvmord, som Allan Kurt Pedersen sagde: det er den sikre metode at begå mord på.

I dag må vi desværre sige der findes stadig institutioner hvor der foregår overgreb og andre fortrædeligheder mod børn vi har ansvaret for at passe på.

 

 

 

Når de fylder 18 år har de fleste kommuner lavet en handlingsplan for de unge, men de går ud i det pulserende liv uden netværk, med en skolegang der ikke er til at råbe hurra for, et liv i ensomhed, for at dulme det, søger de det forkerte “venskaber” . Mange af pigerne bliver gravide, med risiko for at deres børn bliver sat i pleje, idet de ikke har lært at passe et spædbarn. De har ikke lært de basale ting der skal til for at fungere i samfundet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × five =

Delinger