Marathon i Nordborg den 26 august
Lørdag den 26 august var Lilli og Anna Grethe i Nordborg, som hjælpere til deres årlige Marathon i Nordborg.
Efter en nat med en syndflod af meget regn, startede dagen med udfordringer, som der kan ses på billedet kunne Langesø sø ikke klare den enorme mængde af vand. Det var selvfølgelig en del af ruten, men hjælperne flyttede ruten udenom vandmasserne, uden at det havde indflydelse på rutens længde.
Lilli og Anna Grethe måtte i gang med skovle sammen med beboerne, der ilede til hjælp med skovle for at få de mange sten og grus væk fora ruten, så de ikke generede løberne.
På Marathon ruten var der flere udfordringer med vandmængderne, de blev også klaret inden løbets start.
Vi havde en dejlig dag, med at guide løberne den rigtige vej, de var i godt humør selvom ruten var våd og nogen steder med vand der fyldte deres løbesko.
Vi var så heldige at vi kunne finde ly fra de byger der kom i løbet af dagen.
Lilli og jeg nyder at se de glade løbere der tros regn og våde sko altid bevarede det gode humør.
Børnene løber glade og ivrige afsted, og håber på at få en god tid når de når i mål.